Herunder kan du læse de generelle informationer om permanent makeup. Vi anbefaler at du læser det hele grundigt igennem, inden du beslutter dig for at få udført en behandling, så vi er sikre på, at du har sat dig grundigt ind i denne type behandling, så du kan tage en velovervejet beslutning om at få udført din behandling hos os.

Det er vigtigt for os, at du ender ud med et resultat, du er tilfreds med, og derfor vil vi hermed informere dig på bedste vis, så du får den bedst mulige oplevelse hos os.

Hvad er permanent makeup?

Permanent makeup – også kaldet mikropigmentering – er et håndværk, som udføres på levende væv. Der er mange faktorer, der spiller ind, når man deponerer pigment under huden, hvor det kommer i kontakt med levende celler. Derfor er det også vigtigt, at du som kunde er informeret og har forståelse for de risici og faktorer, som gør sig gældende ved permanent makeup.

Permanent makeup er en procedure, hvor man deponerer pigment øverst i det dermale hudlag (mellem 0,2-0,5 mm dybt). Grundet den overfladiske placering af pigmentet og de specialfremstillede farver vil det gradvis falme over tid. Man skal derfor være indstillet  på, at man jævnligt skal vedligeholde sine bryn, hvis man ønsker at bevare sin permanente makeup.

Hvor ofte man skal opfriske farven, afhænger af den enkeltes hudtype, livsstil, medicinforbrug samt mange andre faktorer, som vi vil informere dig om ved konsultationen. Vi anbefaler dog som udgangspunkt en opfriskning af bryn inden for 1 år.

Øjenbryn med permanent makeup

Øjenbryn er en vigtig del af ansigtets udtryk, som bl.a. kan få dig til at se vred, gammel, træt eller overrasket ud. Her er det vores job at finde frem til de bryn, der passer dig. Vi måler op efter Phibrows-metoden med et tilhørende værktøj.

Med denne metode måler vi op efter din knoglestruktur og målesystemet 1,618, så vi får lavet den helt rigtige form på dine bryn.

Inden behandlingen vil du være nødsaget til at booke tid til en gratis konsultation. Her vil vi vurdere, hvilke muligheder du har, lytte til dine ønsker og få afstemt, om dine ønsker kan realiseres. Du vil ligeledes skulle udfylde og underskrive en formular vedr. dit helbred, som kan have indflydelse på behandlingen. Her er det vigtigt, at du opgiver de korrekte oplysninger af hensyn til sikkerheden.

Kan alle få permanent makeup?

Som udgangspunkt skal man være sund og rask, når man modtager behandlingen. Det betyder også, at der er enkelte personer, der ikke er egnede til permanent makeup. Du kan læse om de mest almindelige kontraindikationer herunder:

  • Ehler-Danlos syndrom (bindevævssygdom)
  • Alle former for kræftsygdomme (der skal foreligge en lægeerklæring, såfremt der behandles alligevel, og det er således også på eget ansvar, at behandlingen udføres)
  • Ichtiosis (hudsygdom)
  • Psoreasis i det område, der skal behandles (hudsygdom)
  • Tendens til keloid ardannelse
  • Lupus (reumatisk sygdom)

Ud over disse kontraindikationer er der også en række forbigående kontraindikationer, som kan betyde, at du skal vente med behandling, og derfor er det vigtigt, at du oplyser os om dit helbred, så vi kan vejlede dig korrekt. Se eksempler på forbigående kontraindikationer herunder:

  • Gravid eller ammende
  • Brug af roaccutane
  • Brug af kortokosteroider
  • Betændelsestilstande i kroppen
  • Feber
  • Homonforstyrende præparater.
  • Disse følgende behandlinger anbefales ikke 30 dage før behandlingen:
  • Botox og filler
  • Frugt- og mælkesyre
  • Laserbehandling
  • Kemisk peeling
  • Sol og UV-stråler

Se vores priser på permanent makeup her eller bestil en tid herunder. Vi ser frem til at tage imod dig!