Der er mange gode grunde til, at vi har valgt Lycon. Det er en utrolig effektiv voks, som fjerner selv de fineste hår helt ned til 0,2 mm. Den er nem for os at behandle med og ikke mindst behagelig og mild for dig som kunde.

Fordi Lycon kun fikserer hårene og ikke sætter sig på huden, efterlader den intet traume på huden. Det betyder, at du som kunde vil opleve mindre smerte og hudirritation. Lycon fungerer med andre ord på selv den sarteste hud.

Vi hører ofte, at den første gang bare skal overståes. Spørgsmål som: “hvem er vedkommende, der skal varetage behandlingen?” og “hvordan foregår det?”

Hos Borch & Selmer går vi meget op i at skabe en afslappet relation, således, at vores kunder kan sænke skuldrene. Vi elsker at vokse og ser altid frem til at møde nye kunder og give den allerbedste oplevelse.

Første og anden behandling kan ikke sammenlignes. Anden behandling er mindre ømfindig. Dog kan faktorer som for eksempel cyklus og stress medføre øget følsomhed.

Sådan foregår behandlingen

Du følger et fast interval (typisk 4-6 uger), hvorved vi får samlet så mange af hårene som muligt til samme vækstfase. I mellemtiden må hårene ikke fjernes. Derved ødelægges hele arbejdet med, at få så mange hår med af gangen, når du vokses.

Hårene skal være ca. en halv cm lange. Hvis du er vokset gennem længere tid, så rodfæstet ikke er så kraftigt, kan hår ned til  2 mm stadig fjernes.

Fra den dag, du beslutter dig for at blive vokset, bør du begynde at eksfoliere området, der skal vokses. Helst hver dag. Det giver et bedre og mere holdbart resultat, mindre hudirritation, færre indgroede hår og generelt meget smukkere hud. 

Hver dag bør du bruge en lotion, der indeholdende frugtsyre. Ved intimvoks bør du anvende en ”post wax-spray”, som forebygger røde knopper, indgroede hår og ydermere løsner hårene.

På dagen skal du også eksfoliere. Dog undlades efterfølgende creme.

Vi fraråder, at du 24 timer efter voksbehandlingen:

  • Solbader, da voksen fjerner de døde hudceller, der fungerer som naturlig beskyttelse mod solen.
  • Dyrker aktiv sport (o.l), går i svømmehal, sauna og benytter selvbruner, da huden er mere ”åben” og modtagelig for bakterier.
  • Bruger stramtsiddende syntetisk tøj.

Se vores priser på vores voksbehandlinger eller bestil en tid herunder. Vi ser frem til at tage imod dig!

Pernille Borch, Statsautoriseret kosmetiker

Det siger vores kunder…

Jeg var på udkig efter en ny klinik at få voksbehandlinger hos. En veninde anbefalede Borch & Selmer. Jeg skulle lige tage tilløb, da jeg har haft en ubehagelig oplevelse hos en anden klinik, så det var med uro i kroppen, at jeg mødte op hos Pernille.

Jeg fortalte om min anden oplevelse. Pernille beroligede mig og gik i gang med voksen. Under hele behandlingen var der stor professionalisme, tryghed og omhyggelighed. Det gik hurtigt og hun tog hensyn til både mit sind og min gravide mave. 

Jeg gik derfra med en rigtig god fornemmelse i maven og en genfundet glæde ved voksbehandling, som varede ved til jeg kom igen 5 uger efter, hvor jeg toppede behandlingen af med en pedicure. 
 
Pedicuren var helt fantastisk, skønne lokaler, behagelig atmosfære og jeg gik igen derfra med en følelse af selvforkælelse og trang til at booke de næste tider.

– Silje Jordalen 

Det siger vores kunder…

Jeg giver hermed alle mine varmeste anbefalinger til Borch & Selmer.

I Pernille finder du en fantastisk professionel og diskret behandler. Atmosfæren er meget behagelig, og hun er dygtig til at guide og gøre dig tryg fra start.

Pernille udfører voksningen næsten smertefri samtidigt med, at behandlingen udføres hurtigt og præcist.

Enhver kvinde i enhver alder opfordres til at bryde barrieren og booke en tid hos Borch & Selmer til voksning. Resultatet er fantastisk og du er i de bedste og mest profesionelle hænder.

God fornøjelse.

– Kirsten, 35 år