Fine linier og rynker, grove porer, let pigmentering og ar kan behandles med fraktionel laserbehandling.
Behandlingen
Behandlingen virker ved at lave bitte-små øer af varmeforårsaget skade i huden. Disse øer er omgivet af normal ikke-skadet hud. Når kroppen reparerer disse skader, dannes der nyt bindevæv i hele det behandlede område. Som resultat reduceres fine linier og rynker, og huden kommer til at se friskere ud. Samtidig udskiftes overhuden, og pigmentet i denne reduceres. Resultatet forbedres ved flere behandlinger, og 2 til 5 behandlinger med mindst 6 ugers interval anbefales.
Efter behandling
Ophelingen varer fra sædvanligvis få timer. Et intensivt hudplejeprogram i op til 2-3 måneder efter behandlingen kan forbedre resultatet. Solcreme med en høj SPF og UVA-filter skal anvendes i mindst 4 uger efter behandlingen samt i efterfølgende solsæson. Makeup kan anvendes, når rødmen har fortaget sig.
Bivirkninger
Undtagelsesvis kan der komme farveændringer af huden. Ardannelse ses yderst sjældent. Laserbehandling er ikke egnet til personer, som har tendens til at danne store, tykke ar (keloid). Personer, som er i behandling med medicin, der øger lysfølsomheden, bør efter aftale med hudlægen holde pause med denne medicin.
Resultater
Hud med rynker vil se yngre og friskere ud, og hud med ar efter acne kan blive pænere og glattere. Man kan aldrig garantere, at de uønskede hudforandringer forsvinder helt.
Holdbarhed og gentagelse af behandlingen
Behandlingen virker hos de fleste. Effekten varierer dog fra person til person. De behandlede forandringer kommer kun sjældent igen. Ofte vil der dog komme nye forandringer med tiden. Behandlingen kan gentages efter tidligst 6 uger. Gentagne behandlinger vil ofte give et endnu bedre resultat. Kombinationsbehandling med Ellipse SWT efterfulgt af Frax 1550 har vist sig at give endnu bedre resultater og kræver færre behandlinger.
Udføres af sygeplejerske Trine Mau unique ellipse. Læs mere her www.uniqueellipse.dk.
Pris : 2.400,- (3 behandlinger for 5.800,-)
Behandlere
Trine Mau
Sygeplejerske & indehaver af Unique Ellipse